International SEO. Flersproget SEO, der ranker i hvert marked, ikke kun derhjemme.
International SEO er at få dit site til at ranke i flere lande og på flere sprog. Det kræver mere end en oversættelse: Hvert marked søger med sine egne ord og har sine egne konkurrenter. Vi har bygget sites, der ranker på 13 sprog, og vi arbejder med kunder i både Danmark og USA.
Mere end oversættelse
Hvorfor oversættelse ikke er nok.
Et oversat site er ikke et internationalt site. Det første problem er ordene: Den direkte oversættelse af dit hovedsøgeord er ofte ikke det, folk søger på i det nye land. Det andet er konkurrencen: Den, du skal slå i Tyskland, er en anden end den, du skal slå i Danmark.
Det tredje er teknikken. Uden korrekt opsætning viser Google den forkerte version, fordeler placeringerne tilfældigt mellem sprogene, eller ser siderne som dubletter.
Skal du blot have et eksisterende site oversat, så se hjemmeside på flere sprog. Denne side handler om at ranke i hvert marked.
Pr. marked
Hvert marked er sit eget SEO-projekt.
-
Søgeordsanalyse pr. sprog
Hvad folk kalder tingene, er forskelligt fra land til land, og de direkte oversættelser er ofte ikke dem, der søges på. Hvert marked får sin egen analyse.
-
Den lokale SERP
Hvem ranker i Tyskland, i USA, i Spanien? Konkurrencen er forskellig, og nogle markeder er langt lettere end dit hjemmemarked.
-
Tekst skrevet til markedet
Ikke bare oversat. Eksempler, valuta, enheder, tone og de spørgsmål, folk i netop det land stiller.
-
Teknisk opsætning, der holder
Struktur, hreflang, sprogvælger og sitemap sat op, så Google viser den rigtige version til den rigtige bruger.
Struktur
Undermappe, subdomæne eller landedomæne?
Det første tekniske valg er, hvor sprogversionerne skal bo. Der er ikke ét rigtigt svar, men for de fleste er valget lettere, end det ser ud.
| Struktur | Eksempel | Fordel | Ulempe |
|---|---|---|---|
| Undermappe | eksempel.dk/de/ | Al autoritet samlet på ét domæne. Nemt at drive | Svagere landesignal end et landedomæne |
| Subdomæne | de.eksempel.dk | Kan køre på anden platform eller server | Google kan se det som et separat site |
| Landedomæne | eksempel.de | Stærkt lokalt signal og tillid | Hvert domæne starter forfra med autoritet. Dyrere at drive |
Hreflang, der rent faktisk virker
Hreflang fortæller Google, hvilke sider der hører sammen på tværs af sprog. Det er en af de mest fejlbehæftede dele af teknisk SEO: manglende returlinks, forkerte sprogkoder, sider der peger på omdirigeringer. Det lyder småt, men én fejl kan betyde, at den forkerte version vises i et helt land. Læs mere om teknisk SEO.
Beviset
Vores egne produkter ranker på flere sprog.
dronkapp.com ranker med over 200 sider på 13 sprog og har 5.000+ besøgende om måneden på et domæne, der kun er et halvt år gammelt. UnfollowCheck findes på 5 sprog og har 120.000+ brugere verden over. Og Simply Solutions er en amerikansk kunde, vi har bygget et site til fra Danmark.
-
Nr. 1
Dronk
Se casen : Dronk
på App Stores festspils-hitliste samme uge som launch. dronkapp.com har 5.000+ besøgende om måneden på 13 sprog, på et domæne, der kun er et halvt år gammelt. -
120.000+
UnfollowCheck
Se casen : UnfollowCheck
brugere verden over, 1 mio. trackede profiler og 30.000 besøgende om måneden på unfollowcheck.com, primært fra Google. -
20 sider
Simply Solutions
Se casen : Simply Solutions
Amerikansk grant-konsulent gik fra en forside, hvor Google kunne læse 46 ord, til 20 sider bygget til at rangere og 100/100 i Lighthouse SEO.
Hvem
Hvem international SEO passer til
Danske virksomheder, der sælger til udlandet, apps og SaaS-produkter med brugere i mange lande, og udenlandske virksomheder, der vil ind på det danske marked. Fælles for dem er, at der er et marked uden for hjemlandet, som søger på det, de tilbyder. Er der mange varianter pr. sprog, kan programmatisk SEO være vejen til at dække dem.
FAQ
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er international SEO?
Søgemaskineoptimering af et site, der skal findes i flere lande eller på flere sprog. Det omfatter søgeordsanalyse pr. marked, indhold skrevet til hvert sprog og en teknisk opsætning, så Google viser den rigtige version til den rigtige bruger.
Hvad er hreflang?
En markering i koden, der fortæller Google, at to eller flere sider er versioner af hinanden på forskellige sprog eller til forskellige lande. Hver version skal pege på alle de andre og på sig selv, og en x-default-version kan angive, hvilken side der vises, når intet sprog passer.
Skal jeg bruge undermapper, subdomæner eller landedomæner?
For de fleste er undermapper (fx /en/ og /de/) det bedste valg, fordi al autoritet samles på ét domæne. Landedomæner giver et stærkt lokalt signal, men hvert domæne skal bygge sin autoritet op fra bunden.
Er det nok at oversætte hjemmesiden?
Det er en start, men sjældent nok til at ranke. De ord, folk søger på, er ofte ikke den direkte oversættelse, og konkurrenterne er andre. Uden en søgeordsanalyse pr. marked risikerer du at optimere efter søgninger, ingen laver.
Hvad er flersproget SEO?
Det samme som international SEO, med fokus på sprog frem for lande. Et site på engelsk, tysk og spansk kan ramme brugere i mange lande, uden at der er en version pr. land.
Kan man bruge maskinoversættelse?
Som udgangspunkt, ja, men teksten skal gennemgås og tilpasses. Google har intet imod oversat indhold, men dårligt oversat indhold rangerer og konverterer dårligt.
Næste skridt