Case · Simply Solutions Funding, Columbus, Ohio

Fra næsten usynlig på Google til et site bygget til at vinde et helt marked

Simply Solutions Funding hjælper amerikanske nonprofits med at finde, skrive og styre de grants, der finansierer deres arbejde. Resultaterne var der, men Google kunne næsten ikke se dem. Vi byggede et nyt website fra bunden med ét mål: at de rigtige kunder finder Simply Solutions, når de søger.

Services
Webdesign, udvikling, SEO, Google Business Profile, hosting & vedligehold
Klient
Simply Solutions Funding, Columbus, Ohio
År
2026
Website
simplysolutionsfunding.com
Forsiden af simplysolutionsfunding.com med overskriften Grant funding, secured, nøgletal og logoer fra de fonde, kunderne har fået midler fra

Udfordring

Gode resultater, som ingen kunne finde

Det gamle site så fint ud, men Google kunne kun læse omkring 46 ord på forsiden, og sitet fik cirka 50 besøgende om måneden. Resultaterne, der skulle overbevise nye kunder, lå på en side, som ingen fandt. For en virksomhed, hvor én ny kunde er værd titusindvis af dollars om året, var det penge, der blev liggende på bordet.

Løsning

20 sider, hver med et job

Simply Solutions fik et helt nyt website med 20 sider, hvor hver side er bygget til at blive fundet på de søgninger, deres kunder rent faktisk laver: fra at hyre en grant writer til grant consulting i Columbus, Atlanta og Miami. Resultaterne står nu forrest, priserne er tydelige, og det er ét klik at booke et møde. Alle gamle links virker stadig, så intet gik tabt i skiftet.

Resultat

100/100 i Lighthouse SEO på hver side vi har målt

Alle målte sider scorer 100/100 i Lighthouse SEO og best practices, og tilgængelighed ligger på 100 næsten hele vejen rundt, på både mobil og desktop. Hvor Google før så 46 ord, ser Google nu et komplet site, der er klar til at rangere i et marked, hvor ingen konkurrent dominerer.

Tre sider fra simplysolutionsfunding.com side om side: forsiden, prissiden og siden for Columbus, Ohio

Næste

Bygget til at vokse

Sitet gik live i september 2026, og fundamentet er lagt, så nye sider for flere byer og stater kan komme til, efterhånden som placeringerne kommer. Vi følger udviklingen tæt og opdaterer casen, når tallene er der.

Næste skridt

Skal dit projekt være det næste?