Få lavet en app. Fra idé på en serviet til første version i App Store.
Vil du have lavet en app, men ved ikke, hvor du skal starte? Du behøver hverken kunne kode eller have en forretningsplan på 40 sider. Du skal have en idé og vide, hvem den er til. Her er vejen derfra, trin for trin, fra en, der selv har lavet 8 apps.
For idé-ejere
Du har en idé. Hvad nu?
Søger du på "få lavet en app" i dag, finder du mest forumtråde og Facebook-opslag fra folk i samme situation som dig. Svarene spænder fra "lær det selv" til "find en udvikler i udlandet". Det er ikke særlig hjælpsomt, når du bare vil vide, hvad næste skridt er.
Så her er det kort: Næste skridt er ikke at finde den billigste udvikler. Det er at gøre idéen så skarp, at den kan bygges hurtigt og testes på rigtige brugere. Det sparer dig for flest penge, uanset hvem der bygger den.
Vejen
Seks trin fra idé til app. I den rækkefølge.
-
Skriv problemet ned, ikke løsningen
Hvem har problemet, hvor tit har de det, og hvad gør de i dag? Tre linjer er nok. Det er udgangspunktet for alt det andet, og det er det første, vi spørger om.
-
Tjek App Store
Søg på de ord, dine brugere ville bruge. Findes der apps i forvejen, er det et godt tegn: Så er der et marked. Spørgsmålet er, hvad du kan gøre bedre, og hvad anmeldelserne klager over.
-
Skær ned til én ting
Første version skal gøre én ting rigtig godt. Alt det, der "også kunne være fedt", kommer på en liste til senere. Det er her, de fleste sparer mest.
-
Se den, før den bygges
Et klikbart design, du kan trykke rundt i på din telefon. Vis det til fem mennesker fra målgruppen. Forstår de det uden at du forklarer? Så er I klar til at bygge.
-
Byg første version
Appen udvikles, og du får testversioner på din egen iPhone undervejs. Du skal ikke kunne kode, men du skal have tid til at prøve den og give feedback.
-
Lancér, og lyt
Appen kommer i App Store med søgeord og screenshots, der er tænkt igennem. Derefter handler det om at se, hvad brugerne gør, og lade det styre version to.
Din rolle
Det skal du selv have klar, når du vil lave en app
- Viden om målgruppen. Du kender problemet bedre end os. Det er dit vigtigste bidrag.
- Tid til feedback. En time eller to om ugen til at teste og svare på spørgsmål.
- Et budget, du kan leve med at tabe. Ikke fordi appen fejler, men fordi første version skal give svar, ikke garantier.
- En plan for de første brugere. Hvem skal hente den den første uge? Vi hjælper med resten.
Det behøver du ikke
Teknisk viden, en færdig kravspecifikation, et logo eller en Android-version. Alt det kan vi hjælpe med eller udskyde. Mange af de bedste apps startede som en enkelt skærm, der løste ét problem.
Beviset
Sådan gik det med vores egne idéer
Dronk og Bikepacking startede også som idéer uden garanti. Begge blev bygget smalt, lanceret hurtigt og udviklet videre på baggrund af, hvad brugerne gjorde.
-
Nr. 1
Dronk
Se casen : Dronk
på App Stores festspils-hitliste samme uge som launch. dronkapp.com har 5.000+ besøgende om måneden på 13 sprog, på et domæne, der kun er et halvt år gammelt. -
Nr. 1
Bikepacking
Se casen : Bikepacking
på søgeordet "bikepacking" i App Store, udelukkende organisk.
Samarbejdet
Når du vil lave en app med os
Vi er ikke et stort bureau med salgsafdeling. Du taler direkte med den, der bygger appen, og vi siger det ærligt, hvis idéen bør testes billigere først, eller hvis vi ikke er de rette. Vi bygger native iOS-apps og web-apps, og vi hjælper også med det, der kommer efter launch: App Store-optimering og de første brugere.
Du ejer koden, og appen ligger på din egen Apple Developer-konto. Går vi hver til sit en dag, tager du det hele med dig.
FAQ
Ofte stillede spørgsmål
Jeg har en idé til en app. Hvor starter jeg?
Start med at beskrive problemet, appen løser, og for hvem. Tjek derefter App Store for lignende apps. Med de to ting er du klar til en første snak med en udvikler, og du behøver ikke mere.
Kan jeg lave en app selv uden at kunne kode?
Du kan komme langt med no-code-værktøjer til prototyper og interne værktøjer. Skal appen i App Store og konkurrere om brugere, rammer du dog hurtigt grænserne for, hvad værktøjerne kan, især på ydelse og design.
Hvad hvis nogen stjæler min idé?
Det er en udbredt bekymring, men sjældent det reelle problem. Idéer er mange, udførelse er svær. Vi skriver gerne en fortrolighedsaftale, og du ejer altid koden og appen.
Hvor lang tid tager det at få lavet en app?
Det afhænger af, hvor meget første version skal kunne. En fokuseret app med én kerneoplevelse tager typisk få måneder. Jo mere du skærer ned, jo hurtigere er du i App Store og kan lære af rigtige brugere.
Hvad koster det at få lavet en app?
Det spænder vidt. Vi har samlet markedets prisniveauer og de ting, der driver prisen, på siden Hvad koster en app?
Skal jeg have både iPhone og Android fra start?
Sjældent. Mange starter på iPhone, beviser idéen og tager Android bagefter. Vi bygger selv native iOS-apps og web-apps, ikke Android endnu.
Næste skridt