Case · Eget produkt
Nr. 1 på 'bikepacking' i App Store: appen, der planlægger dit næste cykeleventyr
Bikepacking er appen til alle, der vil ud på eventyr på cykel, fra weekendture til ekspeditioner på flere måneder. Den samler ruteplanlægning med automatiske dagsetaper, overnatningssteder fra campingpladser til shelters og vildcamping, offline-kort og turn-by-turn GPS-navigation i én app. Bygget på OpenStreetMap-data, privacy-fokuseret og lavet af folk, der selv kører bikepacking.
- Services
- App-udvikling, UI/UX, ASO, idéudvikling, branding
- Klient
- Eget produkt
- Website
- bikepackingapp.com
- App Store
- Hent i App Store
Udfordring
Ruteplanlægning til bikepacking var spredt over fem forskellige værktøjer
Bikepackere planlagde ruter ét sted, ledte efter overnatning et andet, tjekkede vandposter og cykelsmede et tredje, og krydsede fingre for mobildækning undervejs. Ingen app samlede hele planlægningen med fokus på det, bikepacking faktisk kræver: etaper, overnatningssteder og navigation, der virker uden signal.
Mål
Én app til hele eventyret, bygget til bikepackere
Planlæg ruten, og lad appen generere dagsetaper automatisk. Find overnatning undervejs: campingpladser, shelters, hostels og vildcamping-spots. Naviger offline med turn-by-turn GPS, og find vandposter, cykelsmede, udsigtspunkter og ladestationer i ni POI-kategorier. Optimeret til forskellige kørestile fra gravel til trekking, og delt med et fællesskab af ruter og turrapporter.
Resultat
Nr. 1 på søgeordet "bikepacking", drevet af ASO, ikke annoncer
Bikepacking ranker i dag nr. 1 på søgeordet "bikepacking" i App Store og er en af de foretrukne apps i kategorien. Positionen er bygget med systematisk App Store-optimering. Det er samme metode, vi bruger på tværs af vores 8 apps og tilbyder som ydelse. Appen er iOS-first; Android står på venteliste.
Næste skridt